Referat af grupperådsmøde i Kongslejre Seniorgruppe onsdag den 28. februar 2007

 

Tilstede: Uffe Kousgaard, Thomas Ullner, Jørgen Nilsson, Christian Fejer, Henrik Hülz, Lotte Ullner og Gunver Lillevang.

 

Afbud: Carsten Jarsholt, Michael Nilsson, Claus S. Jessen, Lasse Mortensen, Lene Frederiksen, Finn Jessen og Lise Fejer.

 

Dagsorden:

 

a) Valg af dirigent og referent.

b) Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen.

c) Fremlæggelse af årsregnskab og status for det foregående år til godkendelse.

d) Behandling af indkomne forslag.

Der er indkommet forslag om at nedlægge gruppen med umiddelbar virkning. Hvis dette forslag vedtages, vil resten af dagsorden bortfalde.

e) Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder:

1. forelæggelse af planer for indeværende år,

2. beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og

3. vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent.

f) Valg til bestyrelsen af

1. bestyrelsesformand, kasserer og 1 ”øvrige”

2. ledere, herunder mindst en gruppeleder.

3. valg af suppleanter

g) Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet.

h) Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet.

i) Valg af revisor og en revisorsuppleant.

j) Eventuelt.

 

Ad. 1) Christian Fejer blev valgt som dirigent og Uffe Kousgaard som referent.

 

Ad. 2) Gruppestyrelsesformand Lotte Ullner oplyste, at styrelsens reelle arbejde fortsat er yderst begrænset. Det kan oplyses, at man i løbet af året har færdiggjort totempælen på Kildebakken, men i øvrigt glimrede gruppeledelsen ved sit fravær grundet udlandsrejse.

 

Ad. 3) Uffe Kousgaard orienterede om gruppens regnskab. Gruppen havde 31-12 en formue på kr. 3.030,00 efter overskud på kr. 212,00. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

 

Ad. 4) Forslaget om at nedlægge gruppen blev vedtaget med alle 7 stemmer og resten af dagsorden bortfaldt dermed.

 

Af gruppens formue er kr 112 i 2007 gået til Divisionskontingent og kr 258 til bespisning ved dagens møde. Formuen udgør derfor kr. 2660. Efter aftale med Kongslejre Division bliver dette beløb gemt til et festligt arrangement 2. juni 2007 i Gildehuset for alle tidligere medlemmer af gruppen og øvrige med tilknytning (ca. 40 personer p.t.). Der er derfor ingen formue at overføre til divisionen.

Gruppen har kun få aktiver i form af et grydesæt og enkelte andre genstande. Disse forbliver i skabet i Gildehuset med mindre nogen gør indsigelser.

 

Efter aftale med Sct. Georgsgilderne kan vi blive ved med at anvende lokalet i Gildehuset.

 

Alle nuværende medlemmer overføres til SMUK i DDS og forbliver således medlem af DDS, men ikke af nogen gruppe eller division. Undtaget er dem, som allerede er leder m.m. i andre grupper.

 

Klanens hjemmeside er opdateret for at afspejle den nye situation.